Eleverne prøver kræfter med praktisk arbejde

Hvad er Copenhagen Skills?

Elever i udskolingen ved kun ganske lidt om de uddannelser, der udbydes på erhvervsskoler og de karrieremuligheder, de giver adgang til.

Erhvervsuddannelser er meget mere end tømrer, elektriker eller frisør. Der findes over 100 spændende tilbud, hvor muligheden for at dygtiggøre sig inden for et bestemt fag, praktikforløb og fleksibel videreuddannelse kan udgøre et attraktivt uddannelsesvalg for mange elever. Og faktum er, at der i fremtiden bliver stor efterspørgsel på dygtige unge med en erhvervsuddannelse i rygsækken.

Den viden er der behov for, at de unge, deres forældre, lærere og vejledere får.

Derfor er erhvervsskolerne i hovedstadsregionen, alle UU-Centre og Region Hovedstaden gået sammen om en fælles 3-årig indsats: At lave en systematisk introduktion til erhvervsuddannelserne for 7., 8., 9. og 10. klasser, i form af Introdage på erhvervsskoler, vejledningspakker til faget ”Job & uddannelse” og en fælles uddannelsesevent med skills-konkurrencer.

Rikke Profil badge

Husk
Copenhagen Skills uddannelsesevent 25.–26. oktober 2017 i Bella Center.