Forberedende grunduddannelse – FGU

 

 

Almen grunduddannelse – agu

Den almene grunduddannelse er for unge, der gerne vil forbedre sig i et eller flere boglige fag for at søge ind på en ungdomsuddannelse. Agu består af undervisning i fag som dansk, matematik, engelsk og naturfag. Undervisningen er tæt koblet til praksis, dvs. at der arbejdes med, hvordan man kan bruge den teoretiske viden til at løse konkrete problemstillinger ude i virkeligheden.

 

 

 

Produktionsgrunduddannelse – pgu

Produktionsgrunduddannelsen er for unge, der godt kan lide praktisk arbejde, men også gerne vil forbedre sig i dansk og matematik. Undervisningen foregår på et af skolens værksteder, hvor der fx arbejdes med at lave mad i et køkken, bygge ting på et træværksted eller producere video på et medieværksted.

 

 

 

Erhvervsgrunduddannelse – egu

På erhvervsgrunduddannelse er virksomhedspraktik den bærende undervisningsform. Her lærer man at indgå i dagligdagen på en almindelig arbejdsplads. Det er muligt at komme i praktik fx som mekaniker, maler eller serviceassistent. Egu veksler mellem virksomhedspraktik og skoleforløb, hvor fokus er på, at undervisningen er relevant for praktikforløbet.

 

Hvis du vil vide mere om FGU

 

Her kan du se alle FGU-skolerne og finde den, der er nærmest

 

Du kan læse mere om vejen til uddannelse og job med FGU i DENNE FOLDER fra Børne- og Undervisningsministeriet

 

I UddannelsesGuiden HER kan du også læse mere om FGU