FGU
Erhvervstræningsfilm
Tre film om erhvervstræningen på FGU.
Erhvervstræning – hvordan og hvorfor?
Kort fortalt
De tre nedenstående film er udviklet som støtte og inspiration til arbejdet med erhvervstræningssøgningen på FGU. Gennem førstehåndsfortællinger fra hhv. en underviser, tre elever, samt to personer fra erhvervslivet, bliver eleverne klogere på hvad erhvervstræning er, hvorfor det kan være meningsfuldt for deres uddannelsesvalg, samt hvordan de skal søge erhvervstræningsplads.
Til hver af filmene er der forslag til hvordan I kan arbejde med det i undervisningen eller vejledningen på FGU.
Målgruppe: lærere eller elever? Hvem taler vi til?
Øvelser: Erhvervstræningsfilm
Via de nedenstående tre film får eleverne en introduktion til erhvervstræning på FGU, samt inspiration til deres egen erhvervstræningssøgning. De tilhørende forslag til øvelser egner sig godt til kollektiv vejledning.
- Varighed: 15-45 minutter
- Alder: 16-25 år
- Anvendelighed: kollektiv vejledning
Underviserne
I denne introduktionsfilm møder du Louis, som er underviser på FGU. Louis fortæller hvad erhvervstræning er, hvor lang tid du kan komme i erhvervstræning og hvordan du søger en erhvervstræningsplads.
Idé til øvelse
- Lad eleverne se filmen “Underviserne” og derefter tale sammen to og to.
- Hvad er erhvervstræning på FGU og hvordan er det anderledes end praktik?
- Hvordan søger man en erhvervstræningsplads?
- Hvad kan I se af fordele/ulemper ved at skulle søge erhvervstræningsplads?
Eleverne
Hvordan er det egentlig at søge og være i erhvervstræning? Her møder du tre elever fra FGU, der fortæller om deres erfaringer med erhvervstræningen.
Idé til øvelse
- Lad eleverne se filmen “Eleverne” og derefter tale sammen to og to.
- Hvad fremhæver de unge som det fede ved deres erhvervstræning?
- Hvad kan I se af fordele/ulemper ved at være i erhvervstræning?
- Kan I relatere til det, de fortæller? Hvorfor/hvor ikke?
Virksomhederne
Uden virksomheder og erhvervsdrivende, ingen erhvervstræning. I denne film fortæller Kim og Christel om deres ønsker og forhåbninger til dig, og hvorfor de værdsætter samarbejdet med jer.
Idé til øvelse
- Lad eleverne se filmen “Virksomhederne” og derefter tale sammen to og to.
- Hvilke råd giver Kim og Christel – er der fællestræk?
- Hvad overrasker eller er alt som forventet?
- Hvad kan I se af fordele/ulemper ved erhvervstræning i en af deres virksomheder?
Hvem står bag?
Indholdet er udviklet i samarbejde med FGU NORD.