Introdage på en erhvervsskole
Her får du som lærer en introduktion til introdagenes forløb på en erhvervsskole i 8. klasse.
1. introdag foregår i skoleårets første halvår, og 2. og 3. introdag foregår i skoleårets andet halvår.
God fornøjelse!
Velkommen til 1. introdag
1.introdag er en aktivitetsdag på en erhvervsskole, hvor din 8.klasse får mulighed for at stifte bekendtskab med en erhvervsuddannelse.
Dagen indeholder altid følgende 4 elementer:
-introduktion til erhvervsuddannelserne
-introduktion til miljøet på en erhvervsskole
-prøve kræfter med egne skills i bl.a. skills-stafetten
-blive klogere på egne skills
Sådan forbereder I jer
Vi anbefaler, at du som lærer/vejleder planlægger en lektion, hvor I sammen i klassen forbereder jer på introdagen, og alle downloader Copenhagen Skills app’en. App’en skal bruges på introdagen, men der er også film og quizzer, I er velkomne til at løse forud for dagen.
På introdagen skal klassen være inddelt i grupper af 3 personer. I alle grupper skal begge køn være repræsenteret.
Jagten på SkillPoints
På dagen bruger eleverne app’en Copenhagen Skills.
Det er vigtigt, at alle i klassen bruger app’en – den klasse, der i fællesskab får samlet flest points, bliver belønnet med en klatre- og svævebanetur.
Sådan gør I på 1. introdag
Alle skal have downloadet Copenhagen Skills app.
På introdagen vil I blive budt velkommen af en erhvervsskolelærer.
I løbet af dagen vil der være forskellige aktiviteter. Eleverne skal bl.a. dyste med kammeraterne og udfordre deres praktiske kunnen i en skills-stafet. Vinderne går videre til semifinalen, der afholdes ved Copenhagen Skills Uddannelsesevent i Bella Center i uge 47.
Sådan gør I efter 1. introdag
Planlæg en lektion til fælles opfølgning i klassen efter jeres introdag. Lav f.eks. en refleksionsøvelse med din elever, hvor I taler om, hvad de fik ud af dagen. Blev de klogere på hvad det vil sige at gå på en erhvervsskole og blev de klogere på deres egne skills?
Husk at evaluere introdagen på app’en – det giver også point!
Planlæg besøg på Copenhagen Skills Uddannelsesevent i uge 47. Find forberedelsesmateriale her




Velkommen til 2. og 3. introdag
På 2. og 3. introdag skal I lære mere om uddannelserne på erhvervsskolerne. Dine elever i 8. klasse kommer vidt omkring i løbet af de to dage, hvor de i fællesskab skal opbygge en musikfestival. Det gør de både på ”papiret” – i form af opgaver, der repræsenterer de fire hovedindgange på erhvervsuddannelserne – men også i praksis, hvor eleverne for alvor kommer til at udfolde deres egne talenter og evne til at samarbejde.
Alle erhvervsskoler præsenterer samme koncept, så det er uden betydning, hvilken skole I besøger.
Sådan forbereder I jer
For at få mest muligt ud af dagen er det vigtigt, at du og din klasse er godt forberedt. Husk derfor at læse den invitation igennem, som I har modtaget fra den erhvervsskole I skal besøge.
Alle elever downloader app ’en Copenhagen Skills og opretter sig som bruger. Klassen skal være inddelt i hold af 4-6 elever, dog max. 6 hold. Hvert hold skal have et navn og en kaptajn.
Se introfilmen om Copenhagen Loud Festival.
De 6 skills
Karrierelæringstanken er implementeret på introdagene. Vi har derfor beskrevet 6 skills, som vi alle besidder i mere eller mindre grad. De 6 skills bruges som et værktøj, til at lade eleverne blive klogere på deres stærkeste sider under opgaverne til festivalen.
Læs om de 6 skills her
“Appetizer” til eleverne forud for 2.-3. introdag.
Hvad er en festival?
En festival er en begivenhed, hvor flere kunstnere optræder, hvilket Copenhagen Loud Festival er eksempel på.
Mange 8. klasseselever har enten selv været eller kender nogen, som har været på en festival, mens andre har brug for at få sat ord og billeder på, hvad en festival er. Der findes festivaler for musik, kunst, litteratur, teater og meget andet. I nedenstående link finder du materiale fra Vilde Vulkaner, som er en årlig tilbagevende musikfestival for børn.
Se filmen og få en fornemmelse af hvad en festival kræver.