Øvelse til eleverne

 

Snak med din ven
Hvis eleverne synes, det er svært at finde ud af, hvad ens stærkeste skills og styrker er, er det en god ide at få hjælp af en ven. Se filmen og få eleverne til at snakke med en ven om, hvilke skills og generelle kvaliteter de ser hos hinanden. Tit er det meget nemmere at få øje på andres styrker end ens egne.

 

Hvad gør dig glad?
En anden øvelse er at få eleverne til at reflektere over, hvad de har let ved, og hvad der gør dem glade? Var det da du løste ligningen i matematiktimen, eller da du bagte en kage, der blev lige i skabet? Når noget føles let og naturligt, er det fordi at du bruger dine skills. Du er på hjemmebane. Så prøv at få eleverne til at tænke over, hvad der gør dem glade, og hvad de har nemt ved.