Velkommen til 2.- og 3. introdag

På 2. og 3. introdag skal I lære mere om uddannelserne på erhvervsskolerne. Dine elever i 8. klasse kommer vidt omkring i løbet af de to dage, hvor de i fællesskab skal opbygge en musikfestival. Det gør de både på ”papiret” – i form af opgaver, der repræsenterer de fire hovedindgange på erhvervsuddannelserne – men også i praksis, hvor eleverne for alvor kommer til at udfolde deres egne talenter og evne til at samarbejde.
Alle erhvervsskoler præsenterer samme koncept, så det er uden betydning, hvilken skole I besøger.

2. og 3. introdag, loud festival, erhvervsuddannelse

Hvad er en festival?

En festival er en begivenhed, hvor flere kunstnere optræder, hvilket Copenhagen Loud Festival er eksempel på.

Mange 8. klasseselever har enten selv været eller kender nogen, som har været på en festival, mens andre har brug for at få sat ord og billeder på, hvad en festival er. Der findes festivaler for musik, kunst, litteratur, teater og meget andet. I nedenstående link finder du materiale fra Vilde Vulkaner, som er en årlig tilbagevende musikfestival for børn.

Se filmen og få en fornemmelse af hvad en festival kræver.