< Tilbage til søgning

Line Nielsen

Eventkoordinator

Alder
19 år
Uddannelsessted - Se flere udd.steder
NEXT uddannelse København

Hvorfor valgte du din uddannelse?

Jeg valgte uddannelsen som eventkoordinator, fordi jeg syntes det lød kreativt og anderledes. Det lød som en uddannelse, hvor man kunne få lov at være social og møde mange nye mennesker. Grunden til jeg har valgt at tage en EUX fremfor en EUD er, at jeg godt kan lide det høje faglige niveau, som giver en større forståelse for praktikdelen. Desuden lukker man ingen muligheder, da man samtidig kan bruge uddannelsen til at læse videre senere hen.

Hvad er det bedste ved din uddannelse?

Det bedste ved min uddannelse er, at alle de fag vi har og alt det vi laver i undervisningen giver mening i forhold til uddannelsen. Man kan med det samme se, hvordan man kan bruge de ting vi lærer i en elevplads. Det motiverer en meget mere til at følge med i undervisningen.

”Jeg kan godt lide at være kreativ og abstrakt. Det er derfor jeg har valgt en uddannelse som denne, som er både kreativ og praktisk”

Hvad er dine fritidsinteresser?

I min fritid rider jeg, spiller floorball, løber nogle ture og så kan jeg også godt lide at tegne. Jeg bruger især meget tid i stalden hos hestene. Det er ligesom mit pusterum i hverdagen. Tegning er min kreative side. Jeg kan godt lide at være kreativ og abstrakt. Det er måske også derfor jeg har valgt en uddannelse som denne, som er både kreativ og praktisk.

Hvad er dine fremtidsdrømme?

Nu skal jeg først og fremmest gennemfører min tid som elev i en virksomhed. Det ser jeg rigtig meget frem til. At få en spændende elevplads har fra starten været min fremtidsdrøm, og nu er det sket. Det næste må så være at jeg skal finde ud af om jeg vil fortsætte med at arbejde eller jeg vil læse videre og få endnu flere kompetencer inden for den branche. Det gode er jo ved EUX’en, at jeg ikke behøver at bestemme mig endnu. Så tiden må vise , hvad jeg skal i fremtiden.

Lignende portrætter

23 år, Fotograf
20 år, Entreprenør- og landbrugsmaskinuddannelsen
22 år, Skiltetekniker
< Tilbage til søgning