< Tilbage til søgning

Thomas Granlyst

Fitnessinstruktør

Alder
21 år
Uddannelsessted
NEXT uddannelse København

Hvorfor valgte du din uddannelse?

Det gjorde jeg, fordi jeg har en kæmpe passion for træning og alt det, der hører til. Det hele startede, da jeg var 15 år, og gerne ville tabe mig. Og da det fangede min interesse om, hvordan kroppen fungerer og reagerer på det, man udsætter den for både med hensyn til træning og kost, begyndte jeg at gå mere i dybden med det hele. Jeg fandt en masse artikler og bøger, så jeg kunne læse en masse. Efter 6 år med træning, tænkte jeg, at det var det, jeg skulle leve af og søgte derfor ind på fitnessinstruktøruddannelsen på NEXT København, hvor man både bliver uddannet fitnessinstruktør, personlig træner og kostvejleder. Jeg måtte derfor også flytte hele vejen fra Bornholm til Sjælland for at forfølge min drømmeuddannelse.

Hvad er det bedste ved din uddannelse?

Sammenholdet i klassen. Man er en HEL klasse, hvor folk har samme interesse, hvilket er super fedt. Og så skal der også lyde en kæmpe ros til vores lærer, som er super dygtige og gode til at lære fra sig.

”Jeg drømmer om at blive en af Danmarks bedste personlig trænere og kostvejledere”

Hvad er dine fritidsinteresser?

Fitness, mad, fodbold, familie og venner.

Hvad er dine fremtidsdrømme?

Jeg drømmer om at blive en af Danmarks bedste personlig trænere og kostvejledere.

Lignende portrætter

23 år, Fotograf
20 år, Entreprenør- og landbrugsmaskinudd.
22 år, Skiltetekniker
< Tilbage til søgning