40_928128907228907_1287660894609038

DET ER MULIGT AT SKIFTE SPOR – også EFTER REJSEN ER BEGYNDT

En erhvervsuddannelse er fokuseret og klart tilrettelagt frabegyndelsen, så din søn eller datter tidligt i forløbet ved, hvad uddannelsen går ud på. Men det sker, at man ændrer mening. Sådan er det bare. Det kan være, dit barn engang drømte om at være kok, men senere finder ud af, at det faktisk er ernæringsekspert, han eller hun vil være.

Uanset situationen, så giver en erhvervsuddannelse flere muligheder for at skifte til en anden linje indenfor samme uddannelse eller til en helt anden uddannelse. Samtidig er en erhvervsuddannelse bred nok til at give erfaringer og muligheder indenfor flere områder og brancher.

Det vil sige, at det sjældent er svært at skifte spor. Du og dit barn kan for eksempel læse mere om fremtidsmuligheder, uddannelse og arbejde i udlandet her: https://goo.gl/VkyUpI og her: https://goo.gl/BPpcFr.

Godt på vej med en erhvervsuddannelse.

#CPHSkills