40_928128907228907_1404923299549463

DM I SKILLS: NEDTÆLLING TIL AFGØRELSEN

Benene er trætte, men energien i top hos Mie Høyer Håkansson (21) og Christina Lindbo (23) fra Knord i Hillerød.
I faget ‘Detailhandel’ har de to på tre dage knoklet sig gennem syv opgaver. De har bl.a. præsenteret et supercool Glitter-koncept til mænd: Glam.
”Alle mænd er rigtige mænd – og alle mænd kan gå med smykker. Nu mangler vi en stor pose penge til at realisere projektet,” siger de to piger, der til sommer bliver EUX-studenter fra Knord.
Om få timer ved Mie og Christina, om de har lagt sig forrest i det stærke detailhandelsfelt: “Det er gået godt, og vi føler ikke, vi kunne have gjort noget anderledes. Vi er oven i købet blevet tilbudt en elevplads, mens vi har været her, så det tegner lovende.” Afslutningsceremonien, hvor vinderne i dette års DM i Skills udråbes, begynder kl. 14:00.