Studievalg

Unges veje efter gym

Filmene på denne side giver de unge nogle at spejle sig i ved hjælp af fortællinger fra andre unge. De har alle en studentereksamen og har derefter enten direkte eller af snoede veje valgt at gå en faglært vej. Deres følelser, overvejelser og oplevelser af livet efter gymnasiet og på erhvervsskolen er omdrejningspunktet.

Inspirationsvideoer

Kort fortalt

Hør fire unge fortælle om deres tanker, tvivl og overvejelser omkring deres vej efter gymnasiet/hf. Filmene giver et ærligt og inspirerende billede af, hvordan man kan finde sin vej – også selvom den ikke er snorlige.

Filmene berører mange tematikker og kan bruges i vejledningen til at tale om for eksempel drømme, valg og snoede veje, hvad der motiverer og giver glæde – og hvor man kan finde inspiration. Der sættes konkrete billeder på livet som lærling, både på lærepladsen og på erhvervsskolen, hvilket giver mulighed for også at tale om undervisningsformer og læringsstile, interesser, styrker og præferencer.

Filmene kan bruges som inspiration til vejledning af unge om uddannelsesvalg.

4 inspirationsfilm

Brug filmene som inspiration i din vejledning af unge om uddannelsesvalg. Filmene kan anvendes uafhængigt af hinanden.

Fra biotek til bygningssnedker

Emmilie var efter gymnasiet en tur omkring bioteknologi på DTU og et job som eventkoordinator, før hun fandt sin vej til at arbejde med miljø og bæredygtighed.

Ud fra Emmilies film kan man især tale om disse temaer:

  • Motivation og glæde ved uddannelsesvalg
  • At ”vælge forkert” og turde starte forfra
  • At vælge uddannelse på ny og finde sin vej
  • Forventninger fra omgivelserne – og fra én selv
  • Hvad der betyder mest, når man vælger uddannelse

Inspiration til samtaler

  • Hvilke grunde kan der være til, at man vælger at stoppe på en uddannelse, og hvad kan gøre det svært at tage beslutningen?
  • Hvordan kan man bruge sine oplevelser og erfaringer fra at droppe ud til at træffe et nyt og mere bevidst valg?
  • Kender du eksempler på personer, der har fundet deres rette vej gennem omveje eller uventede valg?
  • Hvordan kan man give sig selv plads til at udforske forskellige muligheder uden at føle sig presset?
  • Hvad betyder det for dig at finde en uddannelse eller et arbejde, der føles meningsfuldt? 

Fra kokkeelev og hf til en uddannelse med mening

Vi møder Louis, der efter hf og et udfordrende sabbatår fandt et arbejde, som gav mening for ham, hvilket blev startskuddet til uddannelsen som SOSU-assistent.

Louis’ film lægger op til at tale om disse temaer:

  • At vejen til uddannelse og job ikke altid er lige
  • Usikkerhed omkring fremtiden og valg af retning
  • Udfordringer og muligheder i et sabbatår
  • At lære sig selv og sine styrker bedre at kende
  • Betydningen af at finde et job, der giver mening for dig

Inspiration til samtaler

  • Hvad mener du er det bedste og det sværeste ved at tage et sabbatår?
  • Hvordan kan et sabbatår hjælpe dig med at lære mere om dig selv og dine interesser?
  • Hvilke faktorer synes du er vigtigst at overveje, når du skal vælge en uddannelse?
  • Hvad kunne hjælpe dig med at føle dig mere sikker i dit valg af uddannelse?
  • Kender du nogen, der har fundet deres rette vej gennem en utraditionel eller snoet rejse? Hvad kan vi lære af deres erfaringer? 

Fra autoværksted til medicinalindustrien

Efter gymnasiet valgte Karoline at følge sin drøm om at uddanne sig til mekaniker. Siden har hun videreuddannet sig til produktionsteknolog og arbejder i dag med procesoptimering.
Karolines film lægger op til at tale om disse temaer:

  • At man ikke behøver at være fastlåst i sine valg
  • Køn, normer og fordomme indenfor uddannelse
  • Omverdens forventninger og påvirkninger
  • Studie- og arbejdsmiljø
  • Udviklingsmuligheder i uddannelses- og arbejdsplads

Inspiration til samtaler

  • Hvordan tror du, at forventninger fra familie, venner eller samfundet kan påvirke dit valg af uddannelse?
  • Hvordan kan du finde en balance mellem andres input og dine egne ønsker, når du træffer dit valg?
  • Hvorfor tror du, at nogle mennesker vælger at tage en ny uddannelse senere i livet?
  • Hvordan kan du forestille dig, at din egen motivation og interesser kan ændre sig gennem livet?
  • Hvordan kan du bringe flere af dine styrker og interesser i spil i løbet af dit arbejdsliv?
  • Hvilken betydning tror du, diversitet har for både studie- og arbejdsmiljø? 

Fra medieproduktion til madproduktion

Alexander er i lære som kok. Han troede egentlig, at han skulle arbejde med medier, men opdagede gennem arbejdet på en café sin passion for at lave mad.

Alexanders film lægger op til at tale om disse temaer:

  • Usikkerhed om fremtiden og valg af uddannelse
  • At få afklaring i sabbatåret
  • At opdage sine egne styrker og finde sin passion
  • Glæden ved at træffe et uddannelsesvalg, der passer til dig
  • Lærepladsen som undervisningsform

Inspiration til samtaler

  • Hvor meget skal interesse og passion påvirke ens valg af uddannelse?
  • Er der noget, du brænder for, som kunne spille en rolle i din beslutning?
  • Kan du genkende nogle af de fordomme, Alexander havde om kokkeuddannelsen, inden han startede?
  • Har du selv fordomme om bestemte uddannelser?
  • Hvordan kan man undersøge, om ens fordomme eller forventninger til en uddannelse faktisk passer?
  • Tror du, at et sabbatår kan hjælpe dig med at blive mere afklaret i forhold til dit uddannelsesvalg?
  • Har du oplevet noget, der har givet dig ideer til hvilken retning, du gerne vil i efter gymnasiet?

Se mere på Skillsguiden.dk

Skillsguiden.dk er en inspirationsplatform målrettet hf- og gymnasieelever samt sabbatister, som du er velkommen til at bruge i din vejledning. Den sætter dels fokus på studenters generelle tanker, tvivl og overvejelser omkring vejen efter gymnasiet samt information om erhvervsuddannelsesområdet med afsæt i 8 studenters forskellige faglærte veje. Ovenstående explainerfilm er også en del af skillsguiden.dk.

Hvem står bag?

Indholdet er udviklet i samarbejde med Studievalg Hovedstaden.

Vælg din faggruppe

Tilmelding til webinar

Lorem ipsum dolor sit amet, consectetur adipiscing elit. Ut elit tellus, luctus nec ullamcorper mattis, pulvinar dapi.

Tilmelding til Skillskaravanen

Lorem ipsum dolor sit amet, consectetur adipiscing elit. Ut elit tellus, luctus nec ullamcorper mattis, pulvinar dapi.

Vælg din faggruppe

Lorem ipsum dolor sit amet, consectetur adipiscing elit. Ut elit tellus, luctus
nec ullamcorper mattis, pulvinar dapibus leo.