ERHVERVSSKOLERNE i region hovedstaden
Arrangementer
Erhvervsskoler i Region Hovedstaden afholder løbende åbent hus, infoaftener og andre events hvor unge uddannelsessøgende og forældre er meget velkomne. Nedenfor er en oversigt over skolernes arrangementer.
NEXT
Besøg NEXTs uddannelser
Besøg NEXT’s uddannelser og få mulighed for at se de mange værksteder, møde elever og stille spørgsmål!
Oplev over 40 forskellige erhvervsuddannelser som fx tømrer, frisør, mediegrafiker og procesoperatør og prøv kræfter med forskellige håndværk. Mød elever og undervisere fra uddannelserne, som kan gøre dig klogere på, hvad det vil sige at tage en erhvervsuddannelse på NEXT.
Klik på linket og se dine muligheder for at besøge vores skoler.
Vi glæder os til at se dig!
HRS i Valby
Oplev Hotel- og Restaurantskolen
Kig forbi Hotel- og Restaurantskolen i Valby som er en skole med et væld af uddannelser. De skal duftes, mærkes, ses, høres.
Vi holder bl.a. infodage d. 20. november 2025 samt 24. januar og 3. februar 2026!
Vi afholder løbende infodage og åbent hus, hvor du kan møde skolen, fagene, elever, undervisere, studievejledere m.m.
Du kan også komme ind og prøve livet som elev for en dag på alle vores uddannelser. Deltag i undervisningen en hel dag, oplev stemningen og få et indblik i vores uddannelser inden for gastronomi og hospitality. Det er en god mulighed for at mærke, om det er det rigtige valg for dig!
åbent hus i Hillerød, Helsingør, Frederikssund og Lyngby
Besøg U/NORD
På alle U/NORDS skoler og gymnasier kan du komme til åbent hus/orienteringsaften, hvor du hører oplæg fra eleverne, bliver klogere på uddannelserne, og får rig lejlighed til at se skolen og få svar på alle de spørgsmål, man ikke kan læse sig til.
Tryk på linket for at se, hvornår der er åbent hus på U/NORDS forskellige adresser.
Find os i KBH, Hillerød, Gladsaxe og brøndby
Kig forbi åbent hus på SOSU H
Mød elever, vejledere og undervisere og få svar på dine spørgsmål om uddannelserne, mulighederne for job- og videreuddannelse, elevløn og meget andet.
Kig dig omkring i vores spændende læringsrum, og se hvad der sker på Danmarks største SOSU-skole.
TEC
Besøgsdage på TEC
Et besøg på TEC er en god mulighed for at høre mere om vores uddannelser, opleve skolemiljøet og se vores værksteder og undervisningslokaler.
Derfor vil vi gerne invitere dig indenfor på vores adresser i Hvidovre, Ballerup, Gladsaxe og Frederiksberg, hvor vi har erhvervsuddannelser. Vi har både besøgsdage til dig, der kommer direkte fra 9.-10. klasse og dig, der har afsluttet folkeskolen for mere end 1 år siden.
Der afholdes løbende besøgsdage.