Lærervejledning og opgavesæt til besøget på Copenhagen Skills Uddannelsesevent
“Mange elever er i tvivl om, hvilken uddannelse de skal vælge. Du kan hjælpe dem med at finde ro, lære dem at omfavne tvivlen og gøre dem nysgerrige på sig selv og deres muligheder. Et besøg på Copenhagen Skills Uddannelsesevent kan give et godt indblik i alle de spændende jobs og fremtidsmuligheder, som en ungdomsuddannelse kan føre til.”
– Copenhagen Skills
Hvorfor tage til Copenhagen Skills Uddannelsesevent?
Uanset om eleverne er afklaret eller ej, er der meget inspiration og læring at hente ved at deltage på Copenhagen Skills Uddannelsesevent. Udover at øge elevernes viden om uddannelse generelt, vil uddannelseseventen også give næring til mange af de refleksioner og erkendelser som eleverne løbende skal dokumentere i deres Studievalgsportfolio. Studievalgsportfolioen er obligatorisk og skal vedhæftes elevernes ansøgning til ungdomsuddannelserne ved udgangen af 9. og 10. klasse.
Besøget på Copenhagen Skills Uddannelsesevent kan og må ikke stå alene.
For at udnytte det læringspotentiale som uddannelseseventen rummer, skal eleverne vide, hvad ideen med besøget er. Som lærer er det vigtigt, at du er meget omhyggelig med at forklare eleverne, hvorfor de skal på uddannelsesmesse så de forstår, hvad de får ud af dem, og hvorfor de skal deltage. Det er det vi kalder Copenhagen Skills før-, under- og efteraktiviteter.
Hvad er formålet med at deltage?
Formålet er at eleverne gennem viden om sig selv og deres muligheder får mere ro på omkring deres uddannelsesvalg. Copenhagen Skills Uddannelsesevent vil bidrage til, at eleverne lærer; at forskellige job og uddannelser er interessante og betydningsfulde, at de kan se sig selv i noget forskelligt samt at de får en bredere forståelse af deres kompetencer og Skills.
De tre opgavesæt
For at understøtte før, under og efter aktiviteterne, har vi udviklet tre opgavesæt som du kan finde nedenfor.
Opgaverne udføres i grupper og består af tre faser: før, under og efter.
- Før fasen: grupperne forbereder sig inden besøget og bliver udstyret med en plan for deltagelsen
– steder at gå hen, spørgsmål at stille, materiale at indhente. - Under fasen: ude på selve eventen, aktiveres gruppernes nysgerrighed og de holder fokus på at følge planen.
- Efter fasen: tilbage på skolen præsenterer grupperne deres nye viden og læreren faciliterer en fælles refleksion

Aktiviteter på standene
Omdrejningspunktet for erfaringsopsamling og læring under Copenhagen Skills Uddannelsesevent er på standene. Her udfører eleverne konkrete praktiske opgaver og får et indblik i, hvilke Skills og kompetencer de enkelte uddannelser kræver. Her kan eleverne lytte til andre unges erfaringer og reflektere individuelt såvel som i grupper. Alle aktiviteter på Copenhagen Skills Uddannelsesevent skal vække elevernes nysgerrighed og motivere dem til at gå på opdagelse i de forskellige ungdomsuddannelser, som uddannelseseventen rummer. Her kan de stille skarpt på, hvad der er vigtigt for dem, og hvad de gerne vil undersøge nærmere på uddannelseseventen og i fremtiden.
Uddannelsesparathed
I forhold til uddannelsesparathed, så danner Copenhagen Skills Uddannelsesevent rammen for en anvendelsesorienteret og praksisfaglig undervisning. Gennem de forskellige aktiviteter vil elevernes praksisfaglige kompetence helt naturligt komme i spil, hvilket giver en konkret mulighed for at observere, iagttage og vurdere elevernes praksisfaglighed.

Inspiration
Design egne forløb
Som lærer kan du også selv skræddersy egne forløb med individuelle mål og kobling til fælles mål i forskellige fag eller det timeløse fag Uddannelses og job. Nedenstående er vores 6 anbefalinger til det gode forløb:
- Formulér opgaver, spørgsmål og øvelser sammen med eleverne; Hvad skal eleverne undersøge, hvilke erfaringer, viden og oplevelser vil de ‘tage med’ fra Copenhagen Skills Uddannelsesvent.
- Lad eleverne udføre opgaverne i grupper af 4-5 personer
- Organisér samtalerne i klassen og understøt refleksionerne. Det kan være som, parsamtaler, gruppesamtaler eller lægge op til samtaler med forældre eller andre uden for skolen.
- Hjælp eleverne med at samle op på refleksionerne, så de kan fastholde nye perspektiver og erkendelser.
- Opfordre eleverne til at bruge video, billeder og lyd til at dokumentere elevernes oplevelser
- Sæt tid af til, at eleverne kan opdatere deres Studievalgsportfolio
BOOK besøg til Copenhagen Skills Uddannelsesevent 19.-20. november 2020 (FORVENTES ÅBEN MEDIO AUGUST)
Booking er obligatorisk for skoleklasser.
Overvej endvidere:
- Hvor lang tid eleverne skal bruge på Copenhagen Skills Uddannelsesevent. Erfaringer viser at for velforberedte elever, er 2 timer på uddannelseseventen, rigeligt med tid til at de kan løse deres opgaver.
- I hvilken grad du vil involvere skolens vejleder i processen og hvordan besøget kan giver dig mulighed for at iagttage elevernes personlige, sociale og praksisfaglige kompetencer.
Læs mere om hvordan du bruger lærings- og vejledningsaktiviteter smartere her.
Få mere viden om karrierelæring i folkeskolen på https://www.vpt.dk/sektion/folkeskole eller se filmen ”Karrierelæring i skolen” her